VIL DU VÆRE EN DEL AF HJORTESPRING ERHVERVSBY?
På Hjortespring omkring Gammel Klausdalsbrovej og Klausdalsbrovej er der skabt et positivt og dynamisk erhvervsmiljø. En række mindre virksomheder fylder idag lokalerne, der tidligere rummede nogle af kai dige bach-virksomhederne. Der er skabt et spændende erhvervsmiljø, hvor kreativitet, iværksætterånd og udviklingstrang skaber aktivitet og fremdrift. Vi har i dag over 3.400 kvadratmeter fleksible kontorer, hvilket giver mange udlejningsmuligheder, lige fra et enkelt skrivebord til selvstændige lejemål fra 10 til 1.000 kvadratmeter.
Et aktivt erhvervsmiljø
-tæt på alle motorveje, gratis P-pladser og flere buslinier til døren. Man kommer stort set rundt i hele HT-området på under en halv time!
Flagskibet færdigt
Den markante indgangsportal til Erhvervsbyen blev søsat den 20. januar 2015 med sine ca. 1.000 kvadratmeter erhvervsareal.
Lavere startleje
Vi byder gerne iværksættere og andre driftige virksomheder velkommen. Efter mere end 60 års iværksættervirke ønsker Kai Dige Bach at give stafetten videre til næste generation af initiativrige iværksættere og andre driftige virksomheder. Vi giver derfor gerne en start- og udviklingshjælp i form af en meget lav startleje.
Vil du høre mere om mulighederne for at blive en del af Hjortespring erhvervsby, så kontakt Michael Hatting på telefon 44 57 44 19 eller mha@kdb.dk
Din lille spændende virksomhed kan bo her på Hjortespring!
Jeg har en drøm om, at de mange små huse her på Hjortespring, hvor jeg siden 1958 har haft succes med mange forskellige virksomheder, stadig skal være befolket af mennesker med initiativ og virkelyst.
Jeg har en drøm om, at Hjortespring skal være hjemsted for en sprudlende iværksætter-kultur. At mindre virksomheder vil samle sig her på hjørnerne, i et frugtbart erhvervsmiljø, så de kan få glæde af hinanden.
Udover de mange bestående huse har vi senest udvidet vores erhvervsby med ”Flagskibet”, der er bygget og gennemtænkt som en anderledes og sjov måde at kunne søsætte sit nye forretningsgrundlag på.
Du er altid velkommen til at aflægge os et besøg på Gl. Klausdalsbrovej 480 og høre hvad vi kan tilbyde.
Mine medarbejdere
og jeg glæder os
til at se dig.
![]()
